Tankefeltterapi
Tankefeltterapi TFT og Emotionel Frihedsteknik EFT
TFT og EFT kombinerer Østens viden om kroppens energibaner med vestens samtaleterapi. Behandlingen består i, at energibanerne (meridianerne), kendt fra bl.a. akupunktur, zoneterapi m.m. stimuleres med en let banken forskellige specifikke steder på kroppen, samtidig med, at klienten fokuserer på sit ubehag.
Tankefeltterapi og Emotionel Frihedsteknik tager udgangspunkt i en krop, føle – og tænkehjerne. Størstedelen af os befinder sig i tænkehjernen, og vi tror, at vi kan rationalisere os ud af problemerne, men i virkeligheden er problemet ofte i kropshjernen, hvor vi ikke har den store indflydelse, hvis ikke vi anvender f.eks. TFT/EFT, der kan forbinde det følelsesmæssige med det fysiske. Ved at anvende TFT/EFT kan vi reparere på kroppens cellehukommelse og på ganske kort tid, kan ubehaget behandles og lindres eller forløses.
Tankefeltterapi er udviklet, af den amerikanske psykolog Dr. Roger Callahan i 1980. TFT/EFT har 80% succesrate i behandling af PTSD!
Sådan foregår behandlingen?
Under en behandling, fokuserer klienten på sit ubehag, imens behandleren tapper på meridianpunkter i ansigtet, på overkroppen og på hænderne. Efter ganske kort tid oplever klienten, at ubehaget bliver reduceret og til sidst opløst. Man banker så at sige ubehaget væk. Nogle gange kan selvbehandling give effekt og andre gange er der behov for hjælp fra en anden person.
Forskellen på Tankefeltterapi TFT og Emotionel Frihedsteknik EFT
I TFT banker eller tapper behandleren på meridianpunkterne i en bestemt rækkefølge udefra hvilken følelse/problem der er årsagen.
I EFT banker eller tapper behandleren på meridianpunkterne i en vilkårlig rækkefølge, samtidig med at klienten siger nogle bestemte sætninger. Sætninger, der beskriver problemet, der arbejdes med.
Begge metoder er særdeles effektive og fokuserer på problemet, der skal behandles.
Jeg har lært TFT og EFT hos Lars Mygind
Tankefeltterapi er en hurtig og effektiv behandling ved
- stress
- social angst
- præstationsangst
- bekymring
- fobier
- vrede
- smerter
- jalousi
- tvangstanker
- afhængighed
- tandlægeskræk
- fysiske smerter
- ordblindhed
Glæd dig til at prøve behandlingen.