og sammen med zoneterapi sker der rigtig meget i kroppen.

I sidste uge fik Signe (navnet er opdigtet) massage. Signe er frisør og har mange myoser i nakke- og skulderområde. Desuden har hun nogen gange problemer med at fingrene på højre hånd sover.

Signe kommer her med ca. 3-4 ugers mellemrum. Derved kan hun holde myoserne nede og undgå de sovende fingre.
Signe plejer som minimum at få nakke- og skuldermassage, ligesom jeg masserer hendes muskler i armene og i brystkassen.

Signe havde i et stykke tid haft rigtig travlt i salonen og haft svært ved at få en god nattesøvn.
Derfor aftalte vi, at Signe også skulle have zoneterapi.

Foruden massagen, behandlede jeg både nakke, skuldre og arme på fødderne, og på grund af Signes søvnproblemer behandlede jeg også indgående på hendes nerve- og hormonsystem.

To dage efter behandlingen fik jeg en sms fra Signe, hvori hun beskrev, at hendes spændinger i nakke og skuldre var blevet væsentligt mindre og heldigvis var hendes nattesøvn også blevet meget bedre.