Som mange andre bedsteforældre, har jeg her i december måned været til juleklip sammen med mine børnebørn.
Det har været gode dage, hvor der blev klippet og hygget på livet løs.
I 0. klasse havde jeg en særlig god oplevelse, da en af eleverne begyndte at chante mantraet “Sa Ta Na Ma” samtidig med, at han meget sikkert og fint bevægede fingrene.
Ikke nok med det – jeg kunne se, han var rigtig glad, både på hans smil og i hans øjne.
Han fortalte, at han havde lært det fra en af pædagogerne i børnehaven/SFO’en.
Hvor er jeg stolt over at vide, at pædagogen har lært mantraet til Kundaliniyoga.
På den måde spredes de frø, vi sår, som ringe i vandet
Hvis du skulle få lyst til at prøve denne meditation, der bl.a. skaber mental klarhed, følelsesmæssige balance og reducerer stress, så kan du finde den her: https://www.youtube.com/watch?v=jfKEAiwrgeY